Omsorgspligt eller omsorgssvigt?

Borgeren i casen er storryger. Dette er hun ikke interesseret i at lade være med. Men er det omsorgspligt eller omsorgssvigt, at man lader hende fortsætte med at ryge, til trods for at hun har KOL? 

(27)

Vi kan argumentere for, at det er omsorgspligt, som der udøves overfor borgeren. Det kan vi, da der står i sundhedsloven, at man har ret til selvbestemmelse, altså autonomi. Dette betyder, at ingen behandling må påbegyndes eller fortsættes uden samtykke(11, p. 43-47). 
"§15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§17-19" (21). 
Derved kan sundhedsprofessionelle ikke starte en rygestop behandling til borgeren i casen, uden at hun har givet samtykke til det. Der skal dog informeres sådan, at hun får indsigt i hendes situation, og ud fra det kan træffe den rigtige beslutning og bestemme, hvad der skal ske. De informationer sundhedsprofessionelle giver, er informationspligtige, hvilket også er omsorgspligt(11, p. 61-63). 
"§16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger."(22).
Patienten, eller i casen borgeren, har nemlig ret til, at få informationer om sin helbredstilstand, herunder alle relevante oplysninger om forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder. I forhold til casen er forebyggelsesmulighederne vigtige, da rygestop kan forebygge forværring af hendes KOL. Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonerne informerer om konsekvenserne af at fravælge behandling, da det er de sundhedsprofessionelles pligt. 
Sundhedspersonerne udøver professionel omsorg, og dette er også et argument for, at det er omsorgspligt man udøver. Denne er karakteriseret ved, at omsorgsudøveren støtter og hjælper den person, som ikke er i stand til egenomsorg, uden at forvente at få noget igen(26, p. 33-34). 
Dette er begrundelser og argumenter for, at sundhedspersonerne har udøvet omsorgspligt, i forhold til borgerens rygning. Men er det ikke omsorgssvigt? Når man ved, at dette vil forkorte hendes liv og nedsætte hendes livskvalitet. 

(27)

Det er relevant, at undersøge og analysere begrebet egensomsorg i forhold til borgeren og hendes rygning. Først og fremmest er det relevant, at få defineret hvad sygepleje er. Virginia Henderson definerer sygeplejen således: 

"Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundhed (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen."(25, p.14).   

For, at arbejde med egenomsorg kræver det noget af både sundhedsvæsenet og borgeren. Det kræver, at man har fokus på, hvordan man udveksler, anerkender og håndterer den grundlæggende viden og erfaring. Dette skal ses på begge niveauer, hvis man skal opnå sundhed(20, p. 116). Dette er en vigtigt pointe, når vi snakker omkring om det sundhedsprofessionellepersonale udøver omsorgspligt eller omsorgssvigt overfor borgeren. Da ovenstående siger, at sundhed kommer ud fra et samarbejde mellem sundhedspersoner og borgeren. 
Men hvad er egenomsorg egentlig? Der har før i tiden ikke været en tværfaglig definition, men i 2004 blev der under Det nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet lavet en tværfaglig gruppe, som skulle udarbejde en fælles national definition. Som lyder: "Sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed" (Sundhedsstyrelsen 2005b) (20, p. 116). 
Definitionen viser, at egenomsorg både handler om individet, men også om samspillet med sundhedspersoner.
Orem har beskrevet hendes generelle teori om sygepleje. Og hun mener, at ikke alle er i stand til at udøve egenomsorg, hvilket betyder, at personen kan have brug for forskellige former for sygeplejefaglig hjælp og støtte(20, p. 117). 
Hvis man følger Orems teori, så udøver sygeplejersken omsorgssvigt, hvis ikke man hjælper og støtter borgeren, da hun skal få den fornødne viden og støtte til at stoppe med at ryge fra sygeplejersken. Dette understøtter Virginia Hendersons definition af sygeplejerskens unikke funktion, da hun også snakker om den fornødne styrke, vilje og viden. Så både Orem og Virginia Henderson siger, at inden det, kan hun ikke udøve egensomsorg og stoppe med at ryge, og derved forebygge forværring af hendes sygdom.  
WHO siger, at de aktiviteter man udfører i forbindelse med egenomsorg, er uorganiserede og uafhængige af sundhedsvæsenet (20, p. 117). 
Så hvis man ser det ud fra WHO's perspektiv, har sundhedspersoner ikke indflydelse på egenomsorg, og kan derfor ikke udøve omsorgssvigt. 

Ud fra det ovenstående kan man altså konkludere, at det er svært, at sige om sundhedspersoner udøver omsorgspligt eller omsorgssvigt i forhold til borgerens rygning. Da det afhænger meget af, hvilket synspunkt man ser det ud fra. 

(27)

(27)

                    VS