Processen

Vi har valgt at beskrive vores proces i dette projekt, ved hjælp af innovationsslangen, da vi mener den giver et godt overblik.

Innovationsslangen: 

(19)
Fase 1: 
Forventnings afstemning:

Da vi fik udleveret casen, lavede vi, som det første, en samarbejdsaftale. Her afstemte vi forventninger til hinanden, projektet, til os selv samt til vores vejleder. Efter at have været i fase 2 og 3, lavede vi også en præsentation af os, hvori vi fremhævede hinandens styrker. Disse har vi erfaret og benyttet os af i løbet af processerne. Dette er vores allokerede ressourcer.


Da vi fik udleveret casen, havde vi en forventning om at vi ville arbejde med KOL. Dette tiltrods for, at casen også indeholder diabetes og manglende sygdomserkendelse. Men efter et smut i fase 2, hvor vi interviewede den kliniske vejleder, måtte vi erkende, at den manglende sygdomserkendelse var mere relevant. Det kom også bag på os, at der var fokus på genindlæggelser, som en central del af casen. Vi valgte herudfra at lave en problemstilling, der hed: "Hvordan påvirker manglende sygdomserkendelse og compliance KOL patienter og hvordan kan man, ved hjælp af viden om disse, forebygge indlæggelser af KOL patienter." Men efter en vejledning, valgte vi at ændre den til den nuværende: "Patienten har manglende sygdomserkendelse og compliance, dette forårsager mange genindlæggelser."


Vi havde regnet med, at skulle have en radikal innovativ tilgang til vores produkt. Men gennem fase 3 og 4, fandt vi ud af, at vores innovative tilgang blev mere inkrementel. 

Fase 2: 

Her har vi søgt litteratur for at blive klogere på KOL.
Her har vi interviewet den kliniske vejleder. Vi havde forventninger om at skulle interviewe borgeren, hvori vi ville bruge drømmekassen. Efter at have analyseret interview med klinisk vejleder(fase 3), måtte vi dog ændre tilgang til projektet, da borgeren var død. Vi gik nu over til at have fokus på genindlæggelser, hvilket vi undersøgte, ved hjælp af observationer i form af statistikker.

Vi søgte nu en masse litteratur om KOL, angst, compliance og sygdomserkendelse. Herudover fik vi i denne periode undervisning, hvorfra vi fik en masse teoretikeres teorier vi også kunne tage med videre. Det har i denne periode været svært, at finde den litteratur vi ville bruge, da vi samtidig har været i fase 3, og har søgt systematisk efter brugbar viden. Vi har på intet tidspunkt været fuldt undersøgende, da vi har været hurtige til at konkludere, samt befundet os meget i fase 3.


Fase 3:

Under interview med klinisk vejleder, finder vi ud af, at borgeren er gået bort. Efter dette skulle vi tilbage til fase 2 og ændre tilgangen til projektet. 

Her har vi analyseret og kategoriseret interviewet med den kliniske vejleder og vores øvrige data. Her har vi fokuseret meget på, at vores data skulle passe til vores konklusion. Det har selvfølgelig begrænset vores innovative proces, men vi er kommet derhen vi gerne vil. Vi har sørget for, at bevæge os på både individ- , gruppe- og samfunds niveau. Her har vi dog været meget individfokuserede. 


Fase 4:

Allerede fra starten af, har vi haft en idé om, hvad vores produkt skulle være. Vi var sikre på, at vi ville lave et udkast til en APP rettet mod KOL-patienter i primærsektoren. Vi fik det dog bekræftet, da vi var i fase 3 og analyserede data fra interview med klinisk vejleder og fandt ud af, at hun var fortrolig med elektronik. 
Vores umiddelbare tanke var, at vi skulle lave et radikalt produkt. Under processen har det dog vist sig, at være inkrementelt, da vi hentede vores inspiration fra: Sundhed.dk, APP's og Clinical.  

Undervejs ændrede vi også målgruppe fra udelukkende KOL-patienter, til alle kronisk syge. Vi har også tænkt, at den kunne videreudvikles til andre patientgrupper. 


Fase 5: 
Vi har desværre ikke nået at lave en prototype eller at teste produktet. Dog har vi lavet et udkast til appen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar