“The extent to which a person’s behaviour, in terms of taking medications, following diets, executing life style changes, coincides with medical or health advice” (Haynes, 2005) (5, p. 5-7).
Compliance er et begreb der, i sundhedsplejen, bruges om patientens evne til at samarbejde med sundhedspersonen, i forhold til et ordineret middel. Direkte oversat, betyder ordet compliance ”føjelighed”, hvilket også passer fint i tråd med begrebets betydning inden for sygeplejen, da det handler om hvorvidt patienten følger sundhedspersonens vejledning om et ordineret middel. Herunder er der selvfølgelig mange faktorer der spiller ind(6).
 |
| (Colourbox.dk) |
Før i tiden var lav compliance dog et udtryk for, at patienten havde en fejl og ikke “ville” samarbejde, det kunne ligefrem defineres som ulydighed. I dag har man en mere patientologisk tilgang til begrebet og compliance er altså mere erstattet af begreberne “adherence” og “concordance”, som fokuserer på ligevægten mellem patient og sundhedsperson(5, p. 7-9).
For at styrke KOL patienternes compliance, findes der i dag patientuddannelse, som retter sig mod KOL patienter, men også “Lær at leve med kronisk sygdom”, som retter sig mod patienter med kroniske sygdomme. Disse retter sig mod at lære patienten at håndtere sin sygdom. Her forsøger man altså at styrke patienternes sygdomserkendelse, i et håb om bedre compliance(7).
 |
| (27) |
Når man ser på compliance, er det næsten umuligt at lægge borgerens habitus fra sig, da samspillet mellem disse kan hjælpe sundhedspersonen med at opnå bedre compliance med borgeren. Habitus er et begreb, som Pierre Bourdieu har udviklet. Dette lægger vægt på at mennesket har tendens til at gentage nogle mønstre, dog med små vaneændringer(8).
Når man ser på den udleverede case, hvor en storrygende kvinde med et helt livs habitus bag sig, får en diagnose som KOL trukket ned over sig, er det måske meget relevant at kigge på begrebet habitus, for at opnå en større compliance. Ja måske også for at hun skal opnå en større sygdomserkendelse? Hun vil højst sandsynligt komme fra et andet socialt rum end sygeplejersken, da kvinden i vores case er tidligere arbejds kvinde og nu er kronisk syg. Det er derfor vigtigt, at sætte sig i hendes sted og have en spørgende og nysgerrig tilgang til hendes “modstand” overfor behandling, frem for en dømmende og belærende tilgang. Det er her den sundhedsfaglige kommer på arbejde, da behandlingen skal implementeres som en del af kvindens almindelige hverdags habitus.
Da vi ved at kvinden var fortrolig med teknik, kan man med fordel kigge på brugerens telefon og tablet vaner. Vi mener muligvis, at en app kan være løsningen, da den nemt kan inddrages som et behandlings-værktøj for, at opnå bedre compliance.
 |
| (27) |
Sundhed er et udefinerbart begreb, da det er individuelt og afhænger af, hvordan den enkelte føler sig, og hvad der får den enkelte til at føle sig tilpas. Det er derfor svært, at lave en generalisering af hvordan man fremmer en befolknings sundhed(9). I casen, omkring en kvinde med KOL, er der måske mange der vil stille spørgsmål ved, om hun har levet et “sundt” liv. De fleste vil svare nej, men sundhedspersoner er forpligtede til at stille sig undrende, fremfor dømmende. Selvom et menneske er “sygt”, kan det stadigvæk godt føle sig lykkeligt og dermed føle sig sund.
Det er det, vi tror, der er sket med denne kvinde, da hun fik diagnosticeret KOL for år tilbage. Dengang følte hun sig ikke syg og har dermed ikke ændret sin habitus. Dette kan være grunden til borgerens non-compliance, da sygdommen for alvor træder i karakter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar