(27)
Læge
En læge er en del af det autoriserede sundhedspersonale. Det vil sige, at det kun er med en autorisation, at man kan virke som læge. Lægen er den eneste, der kan ordinere lægemidler, denne ajourfører også FMK (29). Lægen er i dag den eneste, der diagnosticerer. Lægen behandler fysiske og psykiske tilstande og uddelegerer behandling, samt medicinering til sygeplejersken. Lægen kan henvise patienterne til andre fagspecialer, såsom radiologi, fysioterapi, talepædagog, diætist mm. KOL patienter vil typisk møde lægen på akutmodtagelsen, lungemedicinsk afdeling samt i KOL ambulatoriet. KOL patienten er typisk henvist fra almen praktiserende læge. Her udredes patienten, for at se om denne har fået stillet den rette diagnose. Lægen justerer medicinering og behandling, samt henviser til eventuel rehabilitering i det kommunale regi, i form af ergoterapi, fysioterapi mm. Alt dette for, at fremme patientens livskvalitet (30).
En klinisk diætist vejleder og sammensætter en korrekt kost til den enkelte patient, ud fra patientens højde og vægt (BMI). Dette er i samarbejde med den enkelte, for at sikre sig, at patienten holder kostplanen. Diætisten varetager både over-, under- og normalvægtige patienter. En diætist har styr på den rette ernærings sammensætning, og er derfor en vigtig samarbejdspartner i sundhedsvæsenet (36).
KOL patienten vil have stor gavn af en diætist, da dennes krop vil befinde sig i en stressmetabolistisk tilstand, hvorfor det er vigtigt at få den rette sammensatte kost, for at fremme kroppens modstandsressourcer (37). Sygeplejersken kan altid ringe, og rådføre sig med diætisten.
Primærsektoren
Sygeplejersken spiller en stor rolle i primærsektoren. Hun har mange arbejdsopgaver, og er en vigtig koordinator i forhold til det, som skal gøres i forhold til borgeren. Sygeplejerskens primær opgave er, at hjælpe borgeren med, at mestre sin sygdom og hverdag, samt forebyggelse og sundhedsfremme. Men som sagt, så er koordinering en af sygeplejerskens opgave. Med dette menes, at sygeplejersken er tovholder mellem fx behandlingsenheder, ambulatorier og praktiserende læger(31).
Sygeplejersken skal også have styr på borgerens FMK, som står for fælles medicinkort. FMK sikrer overblik over borgerens aktuelle medicinering. Ved hjælp af FMK kan sundhedsprofessionelle nemt og hurtigt få adgang til borgerens medicin, samt registrere og ændre oplysninger(32).
Den praktiserende læge er også en af sygeplejerskerens samarbejdspartnere. Der er et stort behov for tæt samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger. De praktiserende læger er en vigtig rolle i forhold til det regionale sundhedsvæsen og de kommunale forebyggelsesopgaver. Fordi lægen er en organisatorisk del af det regionale sundhedsvæsen, samt forankring i kommunerne, betyder det, at lægerne kan have stor viden om borgerens sundhedstilstand og forebyggelses behov(33).
Sygeplejersken kan gennem samarbejdet få oplysninger omkring borgeren fra lægen, men også videregive informationer til lægen om borgeren, samt booke tider til lægen, eller konsultere med lægen om eventuel læge konsultation hos borgeren.
Sygeplejersken videregiver altså informationer og opgaver til social- og sundhedsassistenterne. Herefter videregiver SSA opgaver til social- og sundhedshjælperne. Deres opgave er at yde pleje og praktisk hjælp, som rengøring, indkøb og tøjvask. Social- og sundhedshjælpere har fokus på borgerens velvære og pleje. De hjælper mennesker til at opretholde en normal daglig livsførelse(35).
Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der er utrolig meget tværprofessionelt samarbejde i primærsektoren. Og de ovenstående sundhedsprofessionelle er kun nogle af samarbejdspartnerne i primærsektoren.
(27)
DiætistEn klinisk diætist vejleder og sammensætter en korrekt kost til den enkelte patient, ud fra patientens højde og vægt (BMI). Dette er i samarbejde med den enkelte, for at sikre sig, at patienten holder kostplanen. Diætisten varetager både over-, under- og normalvægtige patienter. En diætist har styr på den rette ernærings sammensætning, og er derfor en vigtig samarbejdspartner i sundhedsvæsenet (36).
KOL patienten vil have stor gavn af en diætist, da dennes krop vil befinde sig i en stressmetabolistisk tilstand, hvorfor det er vigtigt at få den rette sammensatte kost, for at fremme kroppens modstandsressourcer (37). Sygeplejersken kan altid ringe, og rådføre sig med diætisten.
Primærsektoren
Sygeplejersken spiller en stor rolle i primærsektoren. Hun har mange arbejdsopgaver, og er en vigtig koordinator i forhold til det, som skal gøres i forhold til borgeren. Sygeplejerskens primær opgave er, at hjælpe borgeren med, at mestre sin sygdom og hverdag, samt forebyggelse og sundhedsfremme. Men som sagt, så er koordinering en af sygeplejerskens opgave. Med dette menes, at sygeplejersken er tovholder mellem fx behandlingsenheder, ambulatorier og praktiserende læger(31).
Sygeplejersken skal også have styr på borgerens FMK, som står for fælles medicinkort. FMK sikrer overblik over borgerens aktuelle medicinering. Ved hjælp af FMK kan sundhedsprofessionelle nemt og hurtigt få adgang til borgerens medicin, samt registrere og ændre oplysninger(32).
Den praktiserende læge er også en af sygeplejerskerens samarbejdspartnere. Der er et stort behov for tæt samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger. De praktiserende læger er en vigtig rolle i forhold til det regionale sundhedsvæsen og de kommunale forebyggelsesopgaver. Fordi lægen er en organisatorisk del af det regionale sundhedsvæsen, samt forankring i kommunerne, betyder det, at lægerne kan have stor viden om borgerens sundhedstilstand og forebyggelses behov(33).
Sygeplejersken kan gennem samarbejdet få oplysninger omkring borgeren fra lægen, men også videregive informationer til lægen om borgeren, samt booke tider til lægen, eller konsultere med lægen om eventuel læge konsultation hos borgeren.
Sygeplejersken skal også kunne flytte opgaver fra en faggruppe til en anden. I hjemmehjælpen er dette ofte fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter.
Det er sygeplejerskens opgave, at uddelegere, da hun er uddannet i sygeplejerskens virksomhedsområde, som består af at: udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje.
Det er sygeplejerskens opgave, at uddelegere, da hun er uddannet i sygeplejerskens virksomhedsområde, som består af at: udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje.
Social- og sundhedsassistenter er uddannet til at: “vurdere behov for og selvstændigt at tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje og omsorg”(34). En social- og sundhedsassistent kan altså udføre korrekt sygepleje ud fra standardplejeplaner, procedurer og vejledninger, samt i ikke problematiske situationer, at justere, planlægge og udføre både grundlæggende og specialespecifik sygepleje.
Følgende skema giver et godt overblik over hvad sygeplejersken kan og skal, samt hvad social- og sundhedsassistenten kan og skal(34).  |
| (34) |
Sygeplejersken videregiver altså informationer og opgaver til social- og sundhedsassistenterne. Herefter videregiver SSA opgaver til social- og sundhedshjælperne. Deres opgave er at yde pleje og praktisk hjælp, som rengøring, indkøb og tøjvask. Social- og sundhedshjælpere har fokus på borgerens velvære og pleje. De hjælper mennesker til at opretholde en normal daglig livsførelse(35).
Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der er utrolig meget tværprofessionelt samarbejde i primærsektoren. Og de ovenstående sundhedsprofessionelle er kun nogle af samarbejdspartnerne i primærsektoren.
(27)
Sygeplejerske på KOL ambulatorium
Sådan beskriver Virginia Henderson sygeplejens unikke funktion.
Sygeplejersken udfører opgaver uddelegeret af lægen, samt uddelegerer opgaver til SSA og SSH.
KOL patienten møder bl.a. sygeplejersken på KOL ambulatoriet. Her modtager og opretter sygeplejersken patienten. Her registrerer sygeplejersken tobakspakkeår, scorer dyspnøgrad (MRC scala), udregner BMI og FEV1 (lungefunktion). Sygeplejersken tilbyder også rygestopkursus, råd om motion, diæt, vaccination mm. (30). Sygeplejersken skal forsøge, at opnå compliance med patienten, ved at indgå og skabe en relation understøttet af respekt og tillid. Sygeplejersken har pligt til, at oplyse patienten om dennes situation, således at patienten vil se meningen med behandlingen (11, p. 61-63).
Falck
Ergoterapeuter hjælper patienter ved, at lære dem nye teknikker, og kommer med gode råd til, hvordan patienten nemmest muligt kan udføre dagligdagens gøremål. Man kan derfor sige, at ergoterapeuter fremmer den enkeltes sundhed, men i høj grad også livskvalitet. Dette kan ske gennem fx ADL-træning, som står for almindelig daglig livsførelse. ADL har til formål, at lære patienten nye metoder til, at udføre de forskellige dagligdags gøremål. De hjælper altså patienterne ved, at lære dem nye teknikker, på denne måde kommer de med gode råd til, hvordan patienten selv kan udføre disse dagligdags gøremål på en energibesparende måde (38).
Psykolog
En psykolog kan være nyttig, at gøre brug af, når der er tale om KOL-patienter. Mange KOL-patienter lever en hverdag med psykiske lidelser, så som angst og depression. Derudover oplever mange KOL-patienter dysnpø og anfald med besværet vejrtrækning. En psykolog kan gennem psykologisk behandling, hjælpe KOL-patienterne med nogle redskaber, til at håndtere psykiske problemer som fx angst. En psykolog kan også hjælpe en KOL-patient til, at håndtere situationer med dyspnø og vejrtrækningsbesvær(39).
En fysioterapeut kan både arbejde kommunalt, regionalt og i privat praksis. Alle områder tilbyder KOL-patienter samarbejde med en fysioterapeut. En fysioterapeut hjælper en KOL-patient med fysisk træning, men også lungefysioterapi. F.eks. har forebyggelsescenter Østerbro et tværfagligt tilbud. Tilbuddet omhandler et 12 ugers træningsforløb med bl.a. en fysioterapeut. Træningen vil være to gange om ugen. Under forløbet vil der også være vejledning i kost og motion. Under den fysiske træning i forbindelse med KOL, er det vigtigt, at der trænes hårdt og intenst. Derfor ses bedst resultater, når der trænes i samarbejde med en fysioterapeut. Derudover har træningen sammen med andre i samme situation, en god psykisk og social effekt på KOL-patienter(40).
"Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundhed (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen"(25, p. 14)
Sygeplejersken udfører opgaver uddelegeret af lægen, samt uddelegerer opgaver til SSA og SSH.
KOL patienten møder bl.a. sygeplejersken på KOL ambulatoriet. Her modtager og opretter sygeplejersken patienten. Her registrerer sygeplejersken tobakspakkeår, scorer dyspnøgrad (MRC scala), udregner BMI og FEV1 (lungefunktion). Sygeplejersken tilbyder også rygestopkursus, råd om motion, diæt, vaccination mm. (30). Sygeplejersken skal forsøge, at opnå compliance med patienten, ved at indgå og skabe en relation understøttet af respekt og tillid. Sygeplejersken har pligt til, at oplyse patienten om dennes situation, således at patienten vil se meningen med behandlingen (11, p. 61-63).
Det er Falck, som kommer, når borgere har ringet efter en ambulance. Derudover står de for patienttransport, som fx kan være til hospice eller hjem til. Falck er altså i tæt kontakt med syge borgere, og derfor er patientkontakten yderst vigtig i deres dagligdag. Redderne er uddannet til, at skulle håndtere alle slags situationer. Redderne er uddannet til, at transportere syge patienter fra A til B, men samtidig også håndteringen af forværringer under selve transporten.
KOL-patienterne får derved i højere grad en tryghed, end hvis de skal med nogle, som ikke har uddannelse inden for sygetransport. Falckredderne vil være i stand til, at starte eventuelle livsnødvendige behandlinger på stedet (41). 
(27)
ErgoterapeutErgoterapeuter hjælper patienter ved, at lære dem nye teknikker, og kommer med gode råd til, hvordan patienten nemmest muligt kan udføre dagligdagens gøremål. Man kan derfor sige, at ergoterapeuter fremmer den enkeltes sundhed, men i høj grad også livskvalitet. Dette kan ske gennem fx ADL-træning, som står for almindelig daglig livsførelse. ADL har til formål, at lære patienten nye metoder til, at udføre de forskellige dagligdags gøremål. De hjælper altså patienterne ved, at lære dem nye teknikker, på denne måde kommer de med gode råd til, hvordan patienten selv kan udføre disse dagligdags gøremål på en energibesparende måde (38).
Psykolog
En psykolog kan være nyttig, at gøre brug af, når der er tale om KOL-patienter. Mange KOL-patienter lever en hverdag med psykiske lidelser, så som angst og depression. Derudover oplever mange KOL-patienter dysnpø og anfald med besværet vejrtrækning. En psykolog kan gennem psykologisk behandling, hjælpe KOL-patienterne med nogle redskaber, til at håndtere psykiske problemer som fx angst. En psykolog kan også hjælpe en KOL-patient til, at håndtere situationer med dyspnø og vejrtrækningsbesvær(39).
(27)
FysioterapeutEn fysioterapeut kan både arbejde kommunalt, regionalt og i privat praksis. Alle områder tilbyder KOL-patienter samarbejde med en fysioterapeut. En fysioterapeut hjælper en KOL-patient med fysisk træning, men også lungefysioterapi. F.eks. har forebyggelsescenter Østerbro et tværfagligt tilbud. Tilbuddet omhandler et 12 ugers træningsforløb med bl.a. en fysioterapeut. Træningen vil være to gange om ugen. Under forløbet vil der også være vejledning i kost og motion. Under den fysiske træning i forbindelse med KOL, er det vigtigt, at der trænes hårdt og intenst. Derfor ses bedst resultater, når der trænes i samarbejde med en fysioterapeut. Derudover har træningen sammen med andre i samme situation, en god psykisk og social effekt på KOL-patienter(40).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar