KOL

Hvad er KOL?

Kronisk obstruktiv lungesygdom, bedre kendt som KOL, er en kronisk lungesygdom, hvor der er forsnævringer af luftvejene samt ødelagt lungevæv, som giver øget modstand i luftvejene. KOL er tidligere blevet kaldt for rygerlunger, da tobaksrygning er en af de primære årsager til KOL (28). I Danmarks skyldes omkring 90% af tilfældene med KOL tobaksrygning (13, p. 130-31). KOL udgør 10% af dødfaldene i Danmark, og er derfor den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark. Det skønnes, at mellem 200.000-400.000 mennesker i Danmark har KOL (14, p. 171-72).

(27)

Man definerer KOL ved patologiske forandringer i luftvejene, disse inddeles i to: kronisk bronkitis og emfysem. Det ses oftest at kronisk bronkitis er den dominerende årsag til KOL. Kronisk bronkitis er en kronisk inflammation i luftvejene og lungerne, med en øget produktion samt infiltration i slimhinden (13, p. 131)

                                            (23)

Ved kronisk bronkitis er der betændelse i slimhinden i bronkierne, hvilket fører til en øget produktion af de slimproducerende celler. Derudover vil slimhinden blive ødelagt og respirationsvejsepitelet hæver op grundet den kraftige inflammationsreaktion, hvilket fører til, at cellerne med fimrehår vil blive ødelagt eller beskadiget, dermed bliver det sværere at få transporteret slimet væk. Normalt vil fimrehårene transportere slim samt støvpartikler op, men dette er ikke muligt, grundet den massive mængde af slim og de beskadigede fimrehår. Da respirationsepitelet er hævet op og den øgede produktion af slim, vil dette forsnævre luftvejene og derfor øge modstanden af luftens passage (14, p. 172-173).

Emfysem er en inflammation i alveoleskillevæggene, og grundet denne nedbrydes alveolevægge, så der bliver færre, men større alveoler (13, p. 132). Samtidig ødelægges de elastiske fibre, som gør lungerne elastiske, kroppen kompenserer for dette ved langsomt, at udvide brystkassen og dermed genoprette elasticiteten, så bronkievæggene ikke klapper sammen (14, p. 172-173).

(27)

Ved kronisk bronkitis og emfysem ses næsten altid en forøgelse af luftvejsmodstanden og dermed KOL. Det er forskelligt fra patient til patient hvilken sygdom der er det primære problem, nogle har KOL som følge af emfysem og andre kronisk bronkitis, men oftest er det en kombination af begge dele (13, p. 132-33).

Årsager til KOL

KOL skyldes primært inhalation af skadelige luftbårne partikler, såsom partikler fra tobaksrøg, røg og dampe. Den primære årsag er som tidligere nævnt tobaksrøg, men både erhverv og luftforurening spiller også en rolle. Derudover findes der også en sjælden genetikfølsomhed, denne er dog yderste sjælden og skyldes mangel på enzymhæmmeren α1-antitrypsin (13, p. 130).

(27)

KOL i forhold til borgeren

Borgeren i casen har KOL i forværring. Hun er til dagligt storryger, og har ikke et ønske om at blive røgfri. Borgeren er meget hæmmet af sin KOL i dagligdagen. Borgeren har lav lungefunktion og får derfor ilt i hjemmet. I hjemmet transporterer borgeren sig selv rundt på en kontorstol og uden for hjemmet benytter hun sig af en el scooter.

”Det er velkendt, at op mod 25% af patiner med moderat
 KOL og næsten 50% af patienter med svær KOL oplever
hyppige akutte forværringer (eksacerbationer) af sygdom-
men i løbet af et år" (14, p. 183).

Borgeren har i løbet af de sidste otte måneder oplevet forværring af hendes KOL. Hun oplever ofte dyspnøtilfælde, hvor hun har brug for at lindre hendes vejrtrækningsbesvær med system 22.

Når borgeren oplever dyspnøtilfælde evner hun ikke, at tage hendes medicin, som kan lindre hendes vejrtrækningsbesvær. At hun ikke evner, at indtage medicinen på egen hånd i situationerne, kan have flere årsager. Hendes oplevelse af, at have vejrtrækningsbesvær kan udløse angst i situationen, hvilket kan føre til, at borgeren bliver handlingslammet. Borgeren bliver derfor bange, og tilkalder hjælp ved at alarmere 112. Dette resulterer i, at borgeren oplever gentagende indlæggelser.

Borgeren rengører ikke sit system 22 optimalt, hvilket kan øge risikoen for infektioner, og dermed også flere og hyppigere indlæggelser.

Som tidligere nævnt antager vi, at borgeren har moderat til svær KOL. Hos denne patientgruppe opstår der ofte komplikationer, som hyppige luftvejsinfektioner, som bl.a. pneumoni, social isolation og angst, som også ses hos borgeren (13, p. 139).

(24)

Der er en tæt sammenhæng mellem dyspnø og angst (13, p. 137). Dette kan hos borgeren ses, ved at hun i situationerne hvor hun oplever dyspnø alarmerer 112, samt at hun ikke formår at tage behandlingen på egen hånd.

Man kan koble angst og dyspnø sammen som en cirkulær proces, da borgerens dyspnø er årsagen til, at hun oplever angst, men samtidig forværres hendes dyspnø grundet angsten. Derfor kan den cirkulære proces mellem angst og dyspnø beskrives som en ond cirkel (17, p. 773).

Hvis vi tager udgangspunkt i overstående video, er det tydeligt, at angst optræder hos KOL-patienter. Borgerne i videoen oplever angst i forhold til hvornår næste anfald opstår. Samtidigt kan det tydes, at borgerne også oplever dødsangst i en vis grad. Vi kan konkludere, at der også optræder en dødsangst hos borgeren i casen. Dette konkluderer vi ud fra, at hun alarmerer 112, når der optræder anfald.
Ifølge Irwin D. Yalom, skal døden ses som et eksistensgrundvilkår. Det er en kendsgerning, at vi alle skal dø en dag. Yalom er derudover tilhænger af en sekundær forståelse af menneskets grundvilkår. Dette indebærer, at intet i vores eksistens er planlagt eller kan forudses. Vores vej i livet, bestemmes undervejs af en højere orden. I følge Yaloms sekundære syn, opstår menneskets indre konflikter og angst, grundet en konfrontation mellem mennesket og et grundlæggende vilkår(15).
Borgere med KOL, bliver både igennem deres sygdom, men især symptomerne på KOL, så som anfald med vejrtrækningsbesvær, konfronteret med det grundlæggende vilkår, døden. Det kan forstås som, at borgerne under disse anfald, bliver mindet om, at de selvfølgelig skal dø en dag, men også at deres sygdom kan fremskyde døden.